Agat

Her finder du de forskellige Agater.

Agater generelt nedbryder og transformerer negative energier. Stimulerer fordøjelsesprocessen. Forekommer i mange farver.

Agat er symbolet på selvtillid, styrke veltalenhed og intelligens. Bærer man et smykke med Agat, tænker man hurtigt og klart har lettere ved at formulere sig og vinde andres opmærksomhed og agtelse. God for ammende kvinder, løsner op for frygt og angst er også en god handelssten. Agat giver i følge gamle overleveringer, magt til at tiltrække arvegods eller finde skjulte skatte. Egenskaber veltalenhed og selvtillid Stjerntegn.tyr, tvilling og skorpion. Oprindelsesland: Brasilien 

Agat giver øget selvrespekt, styrke og precision. Balancerer yin og yang energien - fysisk, følelsesmæssigt og intellekt.

Agat, Abrikos 
Giver styrke, mod og tålmodighed. Styrker ens ansvarsfølelse og giver forståelse for sine egne handlinger. 
Virkeliggør hvordan ens personlighed dannes udfra egne handlinger. 
God mod forkølelse og allergier. Forstærker ens immunforsvar. 
Bruges som eliksir mod sår og til at give håret glans.

Agat, Blonde 
Selvværdsfølelse. At give slip og flyde med. Køler, forfrisker og lindrer.  Afbalancerer, giver tryghed og overblik. Beroliger og er derfor også god til børn

God til børn med feber. 
Blonde-agaten er en meget smuk lyseblå sten, som mange børn tiltrækkes af. Den lærer os at flyde med og tilpasse/overgive os, og give energierne lov til at ”glide”. 

Den lindrer smerter, og er god, hvis du har et heftigt temperament idet den vil give dig ro. Den afbalancerer, giver tryghed og overblik. Du ser det elskelige i dig selv og andre. Den er også god til meditation

Den giver ro og overblik til at skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige. Den lærer dig at håndtere tålmodighed og er særlig velegnet til folk med et heftigt temperament og en stor stædighed. 

Du bliver mere tillidsfuld og får lettere ved at slippe behovet for styring. Den giver tryghed og overblik og styrker dit selvværd.

Den løser op for det, der hæmmer og knuger dig. Energien får med denne sten lov til at flyde frit og dermed løsne og skylle blokeringer ud af systemet.

Hvis du arbejder med en Blondeagat på dit Halschakra, vil kreativiteten få frit løb. Den beroliger, renser, giver tryghed og overblik. 

Over hjertet kan dens kølende effekt være effektiv hvis du er en ilter sjæl, eller på anden måde i dine lidenskabers vold.

Fysisk: 
Blondeagaten virker på grund af sin kølende effekt febernedsættende, og bringer lindring ved forbrændinger. Denne lyseblå sten har en kølende effekt og er derfor god til børn hvis de har feber. Stenen forbliver kold i lang tid, hvilket virker kølende og er mere behagelig end en fugtig klud. 
Blondeagat er også god på halscentret mod forkølelse. 
Ved mavesår har den også vist sig at være effektiv. 

Den lærer os at tage det roligt, give slip på bekymringer, far fortid, nutid og fremtid. Alt det, der sidder som en urolig knude i vores mave.

Agat, Botswana
Glædes-sten, forløsning, tryghed, kreativitet, selvværd, retter op på ubalancer. Beroliger og hjælper til at acceptere andres holdninger, det er en rigtig lykkesten, der bringer store og små glæder ind i dit liv. Den viser at kærlighed er fundamentet i det altid omskiftelige univers. Har vi været ude i et stort skænderi eller andet der har rystet os, er Botswana-agaten en tro følgesvend. Den får os til at falde til ro, og slippe de negative mønstre, vi risikerer at hænge fast i.
Skal du starte noget nyt, stimulerer den udforskningen af det ukendte, og giver dig støtte til at højne din selvtillid og dit selvværd, derigennem kan vi stå ved de beslutninger vi tager. 

Den stimulerer vore kreative evner, og kan få os til at se efter løsninger på vores situation, frem for at svælge i problemet. Den gør os trygge, så vi derved også tør få forløst de følelsesmæssige nuancer vi går og undertrykker, ophæver de blokeringer vi har skabt i vores liv. Derved viser den os vejen til et højere bevidsthedsniveau, også på det seksuelle plan. Gennem tryghed tør vi vise hvem vi er og smide vores hæmninger, også i sengen. 

Botswana-agaten stimulerer din selvtillid og selvrespekt. Stenen hjælper dig til at kunne føle, jeg kan og jeg gør det. Samtidig virker den dæmpende og beroligende. Den hjælper i forvandlingen af et heftigt temperament til et roligere væsen, på grund af sin evne til at få dine følelser til at falde til ro. Den virker samlende og afklarende, hvilket gør den velegnet at bruge, når du skal træffe beslutninger og måske har svært ved at vælge.

Botswana-agat styrker din jordforbindelse og kan hjælpe dig gennem vanskelige situationer med ro, overblik og beskyttelse. Denne sten får dig ned på jorden og får dig til at tage en ting ad gangen, den har ry for at være en lykkesten. Botswana-agaten er meget beskyttende og virker afbalancerende på alle chakra.

Botswanaagat, Rhodocrosit og Snekvarts, kan lære dig at erstatte et heftigt temperament, med et roligere væsen. Samtidig kan denne kombination vise dig, hvorfor det ikke er nødvendigt at råbe og skrige.

Botswanaagat med pink farve og Kunzit kan lære dig at svømme hen og følge den energi, der føles stærkest i hjertet. 

Fysisk:
Dens energier genopretter ubalancer i den fysiske krop. Den opløser blokeringer og skaber fri energigennemstrømning. 
Fysisk påvirker den bl.a. vores nervesystem, bugspytkirtel og appetit, derfor kan den bruges som støtte under kostomlægning. Den hjælper samtidig kroppen med at udskille affaldsstoffer

Agaten påvirker bugspytkirtlen og appetitten og er derfor god i forbindelse med slankekure og diæter (sammen med Mookait, Snefnugsobsidian og Citrin). Da den indeholder silica, anbefales den også i cremer og essenser til stimulering og afbalancering af huden. 

For kvinder med hormonelle eller seksuelle problemer, er Botswana-agaten fin sammen med Karneol og evt. Ferskencalcit over hara-chakraet. Den styrker dit selvværd og fjerner eventuelle seksuelle skyldfølelser og manglende even til at give sig hen. Karneolen påvirker hormonsystemet, og begge sten aktiverer Hara chakraet – livsglæde og seksualitet. 

Agat, Dendrit 
Har gennem tiden været båret for at stille Guderne tilpas, og virke beskyttende for den der bærer den mod alt ondt.
Giver dig kontakt med de naturlige, oprindelige kræfter i dig selv, så du ser din indre styrke.
Bringer solskin og lys ind i vore stuer.
Meditation på denne sten vil lære dig om dig selv.

Agat, Fjer
Symboliserer beskyttelse, lethed og styrke. Giver beslutsomhed, selvrespekt og modet til at handle. Fjeragaten løfter tungsind og virker styrkende på krop og sind.
Den vil forstærke følelsen af tryghed og beskyttelse.

Agat, Hvid mos
En blid feminin sten, der giver ro. Den taler til dit hjerte, hvorfor den siges, at få bæreren til at se og handle med hjertet i stedet for hjernen.
Den bringer håb og taknemmelighed for livet og naturen.

Agat, Ild 
Giver inspiration, står for forvandling, og styrker din indbyggede livsvilje og kampånd. Den hjælper dig, med at rejse dig igen, når du følelsesmæssigt ligger ned.
Bruges når du føler dig deprimeret, flad, fastlåst og rådvild.
Giver karisma og gennemslagskraft.

Agat, Kniplinge (Crazy Lace) 
Giver dig modet til at acceptere dig selv. Styrker, vilje og selvfølelse. Arbejder med balancen mellem indre mand og kvinde. Den hvidlige sten vil styrke dine feminine sider, mens den rødlige sten vil styrke maskuliniteten.
Bærer du denne sten, vil du føle dig fri for sorger og mere afslappet.
Kan anvendes hvis du har kredsløbsproblemer, eller blokeringer i mave og/eller underliv.

Agat, Mos
Mod, viljestyrke, selvtillid, velvære og jordforbindelse. Det siges at den førhen har været brugt for at sikre frugtbarhed. På landet blev den gravet ned i stalden, således at dyrene forblev frugtbare.
Bærer du den, siges det at du både i skrift og tale, vil virke velovervejet og veltalende.
Virker afbalancerende på bloksukkeret samt ved lever- og nyrelidelser.
Siges også at være effektiv ved hårtab.

Agat, Rød Mos 
Skaber harmoni og helhed. 
Retter op på misforståelser og heler uvenskaber

Agat, Palmetræ (Phalmholz) 
Giver dig styrken til at tage ét skridt ad gangen, så du ikke spænder ben for dig selv. 
Jordforbindelse, lethed og centrering.

Agat, Pyrit  
Mangler modet til at handle efter dit hjerte, så er det denne sten du behøver.
Den hjælper dig med at finde den rette vej for dig, og giver dig styrken til at gå ud af den.
Viser dig sandheden, så du kan se lige igennem guld og glimmer.
Den siges at være mest effektiv om natten. (Måske fordi den bedre får fat i dit ubevidste sind)
Det kan være at du begynder at drømme, noget du måske ikke helt forstår eller ikke ved hvordan du skal tyde. Mediter med stenen og bed om svar!

Agat, Skrifttegn 
Det du sender ud er det du får tilbage. Det må være overskriften dor denne sten. Den siges at være fantastisk, hvis du gerne vil forstå dine tankers kraft. Er du i gang med din personlige udvikling, er dette måske stenenfor dig.
Føler du dig tung og træt i hovedet, vil denne sten løfte "sløret".

Agat, Slangeskind 
Giver dig følelsen tilbage, af at være dog nok! 
Denne sten vil gøre det tydeligere for dig, at du har hjælpere (ikke fysiske) tilstede, og give dig mulighed for bedre at lytte til dig selv.
Optimist stenen kunne man kalde den. Handling skaber forvandling.
Virker positivt på underlivets slimhinder. Underlivet generelt.

Agat, Turitella 
Energicirkulation. Forbinder åndelig stræben med den fysiske virkelighed. Giver dig modet til fysisk, at "være" her, og tage ansvaret for det.
Beskytter dig i din åndelige process og holder dig forbundet til moder jord.
Jordforbindelse og fundament.
Har du kolde hænder og fødder, så der dette stenen!

Agatgeode
Den ligner en lille grotte med et hulrum i midten, som er overstrøet med små krystaller. Agatgeoden fremtrylles ved at skærer en Agat igennem, der er hul. 

Agatgeoden styrker selvrespekten og beskytter sin ejer. Den er meget smuk og gør dig bevidst om din indre skønhed og dermed styrker den din følelse af selvværd og selvtillid. Du får øje på dit indre værd. Agatgeoden, er således en god hjælper til dig, der har brug for at bearbejde din tilbøjelighed, til at kritiserer og fordømme, både dig selv og andre. 

Agatgeoden afhjælper usikkerhed og mindreværdsfølelse og giver dybde, kraft og en dyb følelse af samhørighed med andre og med universet. 

Fysisk:
Energien vil strømme til det sted på kroppen hvor du placerer denne sten. Den skaber balance i dit energisystem (meridiansystem) og har en positiv indflydelse på hjertet.
Psykisk:
Afhjælper usikkerhed og mindreværdsfølelse, selvværd og selvtillid, modvirker tendens til at fordømme og kritisere.




Forrige side

Tilbage til Hoved Menu Forside
Kontakt os | Tilmeld medlemssiden | Glemt mit Password